No Thanks

Dyrk din helt egen avocadoplante

I About Studio elsker vi at få ting til at gro, og vi har altid en masse ”gro projekter” i gang i diverse vindueskarme og selvfølgelig ofte i vaser fra About Studio. Det er både sjovt, men det er også god måde at få et dekorativt og hyggeligt hjem på. Desuden har du altid en perfekt værtindegave til din ven eller din svigermor.

Vi har derfor denne gang lavet en lille nem guide til, hvordan du med en avocadosten kan kreere din helt egen avocadoplante, som kan pynte i dit hjem. Det eneste du skal bruge er:  En avocadosten, 3 tandstikker, en vase og noget vand.

 

Sådan laver du din avocadoplante trin for trin

  1. TRIN: Det er en god idé at købe en moden avocado, hvor stenen nemt kan tages ud. Hvis avocadoen ikke er moden knækker stenen nemt, når den skæres over. Spis avocadoen og skær stenen fri og vask den.
  2. TRIN: Sæt derefter 3 tandstikker i stenen, så den kan balancere på en vase.
  1. TRIN: Fyld vasen op med vand, så stenen er dækket ca. 2 cm. Placer den derefter i fx i vindueskarmen, hvor der kommer masser af sollys. Efter 2-6 uger skulle den gerne slå rødder. Når rodnettet har vokset sig stærkt ca 12 cm, skal den omplantes i en potte fyldt med god pottemuld, der er fyldt med næring.
  1. TRIN: Vand planten jævnligt, men pas altid på ikke at overvande den. Planten må rigtig gerne stå varmt og i solen, så bliver din nye avo-plante-ven glad.