
Sommeren er over os, og vi kan endelig komme ud og nyde solen i vores udeområder. Hvis du endnu ikke har fået terrassen helt klar til sommer, så læs med her. Med få trin, kan du nemlig få en skøn terrasse, der indbyder til afslapning og hyggelige stunder med venner og familie. Mangler du inspiration til, hvor du kan finde de perfekte interiør til dine udeområder, kan du tage et kig hos Luxo Living. Her finder du alt fra smukke havemøbler, fine krukker, parasoller og meget mere.
Udnyt pladsen bedst muligt
Har du en stor terrasse kan det være en god ide at starte med at inddele den i små forskellige zoner. Det kan være et spiseområde, et loungeområde og måske et udekøkken eller et arbejdsområde. Ved at dele terrassen op, udnytter du også pladsen bedst muligt, så der både er plads til afslapning, leg og aktiviteter.
Er din terrasse ikke så stor, kan du udnytte pladsen ved at bruge væggen til eksempelvis plantekasser og andre dekorative elementer.
Skab en hyggelig stemning med planter og nips
Bring naturen helt ind på terrassen med en masse fine planter og blomster. De giver en hyggelig stemning, og gør terrasse til en lille oase. Planterne kan stå i krukker, hænges op i en plantekasse på væggen eller i en hængekrukke, hvis du har en overdækket terrasse. Kombiner gerne de helt grønne planter med nogle farverige blomster, som giver liv til resten af terrassen.
De små detaljer er vigtige for indretningen i dit udeområde. Invester derfor gerne i nogle smukke vaser, nips og potteskjulere, som sætter et stemningsfyldt præg.
Brug masser af tekstiler
Puder, plaider og tæpper sætter prikken over i’et på enhver terrasse. Faktisk findes der masser af gulvtæpper, som er beregnet til udendørsbrug. De kan derfor sagtens ligge ude hele sommeren. Selv hvis det regner. Et gulvtæppe vil indramme dit afslapningsområde og give en hyggelig stemning. Hav gerne en stor fletkurv stående, så du nemt kan tage pynte puder og plaider med ind, hvis det bliver nødvendigt.
Stemningsfyldt belysning
De danske sommeraftener er noget helt specielt, og det kan være super hyggeligt at nyde aftentimerne udendørs. Her er belysning naturligvis vigtig. Brug lyskæder og lanterne til at forlænge timerne på terrassen og skabe stemning. Lyskæder kan hænges op på et utal af forskellige måder, så det er bare med at bruge fantasien.
Husk solafskærmning
Hvis ikke du har en overdækket terrasse, er det vigtigt at kunne skærme af for solen på anden vis. Det kan gøres med en en fin parasol, som findes i mange forskellige størrelser og farver. Parasollen kan faktisk også bruges om aftenen med en lyskæde indeni. Det vil give en ekstra hyggelig stemning, men også holde dug på afstand. Er du ikke så meget til en parasol, er et solsejl også en dekorativ måde, at skærme for solens skarpe stråler.